Miljø og klima

Hos HC Container ønsker vi at være den foretrukne miljøvenlige udbyder inden for vores områder. Derfor holder vi hele tiden øje med miljødagsordenen og sikrer, at vores medarbejdere har den nyeste viden inden for miljøområdet. Al vores personale informeres, uddannes og motiveres til at handle i henhold til virksomhedens miljøpolitik, og alle relevante medarbejdere inddrages i miljøarbejdet.

Vi opfylder naturligvis alle lovkrav og sikkerhedsforskrifter på miljø- og arbejdsmiljøområdet samt andre krav som virksomheden har tilsluttet sig. Ligesom vi vælger miljørigtige drivmidler og kemikalier og løbende undersøger muligheder for at anvende mindre miljøbelastende råvarer og ressourcer.



Vores aktiviteter udføres til mindst mulig gene for trafik og borgere, og vi ønsker en åben dialog om miljømæssige forhold, internt og eksternt. Derfor tilskynder vi vores leverandører til at levere kvalitets- og miljømæssigt forsvarlige produkter og serviceydelser.

Siden 2007 har HC Container haft certificeringen ISO 14001, som er en internationalt accepteret miljøstandard, som virksomheder bruger, når de skal identificere, prioritere og håndtere miljørisici.

Det betyder, at det bliver lettere for virksomheden at få et overblik over vores miljøledelsessystem, og hvordan det hele tiden kan optimeres.
 


Som ISO-certificeret virksomhed har vi et ansvar for at minimere miljøudledningen i vores daglige arbejde samt lave forbedringer undervejs, så vi hele tiden kan blive bedre til at passe på miljø og arbejdsmiljø og være førende inden for vores felt.

I 2008 blev der indført en ny lov, der betyder, at dieselkøretøjer over 3,5 tons skal have et miljøzonemærke for at køre i landets miljøzoner. Siden er kravene blevet yderligere skærpet, således at alle dieselkøretøjer nu skal have monteret partikelfiltre for at køre i zonen, hvis ikke de lever op til euro 5-standarden eller højere.

Hos HC Container er alle vores køretøjer af euronorm 5 og 6, hvilket betyder, at vores køretøjer har lavt partikeludslip og dermed er en gevinst både for miljøet og for vores sundhed.

Din indkøbsvogn


PostnummerXXXX
Indhold-
Total-
Heraf moms-